Genopdagelse og rekonstruktion af Domus Aurea
Historien om Domus Aureas genopdagelse går tilbage til en ung romer i det 15. århundrede, som falder ned i en kløft i Esquiline Hill og ender i en hulelignende struktur fyldt med malede figurer. Snart strømmede mange unge kunstnere til dette område og lod sig lukke ned i hulen med reb bundet om sig. Freskerne fra den fjerde stil, fra de gamle romerske malerier, blev opdaget her og havde en elektrificerende indflydelse på den tidlige renæssance, der lige var begyndt i Rom, samt på neoklassicismen i det 18. århundrede. Selv om disse malerier er falmede nu, blev de en åbenbaring af ægte antikviteter.
Pavillonens opdagelse satte gang i den langsomme, men uundgåelige proces med forfald og degeneration, da den lukkede fugt ind i strukturen. Kraftig regn, fugtighed og træerne i parkerne over opdagelsesstedet øger skaderne, da rødderne langsomt synker ned i lofterne, væggene og freskerne. Udgravningen af Det Gyldne Hus begyndte først for alvor i det 18. århundrede. I det 19. århundrede fandt man et andet værelse med fresker, som var udsmykket med en sfinks, kentaurer og endda pantere.
Domus Aurea i dag
I dag er Domus Aurea en af de mest spændende underjordiske attraktioner i Rom. Besøg er dog kun muligt i små grupper. Vestfløjen er et meget besøgt sted, hvor du kan besøge den ottekantede tur, Golden Vault og se resterne af fresker og malerier i lofterne. Besøg i Domus Aurea gøres nu endnu mere interessante med VR-høretelefoner med fortælling, der kan vise dig rekonstruktioner af, hvordan stedet faktisk så ud i det gamle Rom.
Den dag i dag foregår der løbende udgravnings- og restaureringsarbejde på Domus Aurea-stedet, hvorfor besøgende kun har adgang i weekenden og skal bære hjelm af sikkerhedsmæssige årsager.