Romerske katakomber: En kort tidslinje
📍 2. århundrede e.Kr. - De kristne katakombers fødsel
De første kristne, som bliver forfulgt, begynder at begrave deres døde i underjordiske tunneler uden for Roms vægge. Disse skjulte gravsteder fungerer også som hellige steder for tilbedelse og erindring.
📍 3. århundrede e.Kr. - Udvidelse og anerkendelse
Callixtus' katakomber bliver den officielle kirkegård for Roms kirke. Mange paver og kristne martyrer er stedt til hvile her, hvilket cementerer deres religiøse betydning.
📍 4. århundrede e.Kr. - afslutningen på forfølgelsen
Da kejser Konstantin legaliserer kristendommen (Milano-ediktet, 313 e.Kr.), bygges der store basilikaer over vigtige katakomber, bl.a. Sankt Agnes' og Sankt Sebastians. Mens begravelserne fortsætter, forsvinder behovet for hemmeligholdelse.
📍 5. - 9. århundrede e.Kr. - Forfald og opgivelse
Efterhånden som kirker og kirkegårde over jorden tager over, bliver katakomberne forsømt. Pilgrimme besøger stadig martyrernes grave, men mange relikvier er flyttet til kirker i Rom for at blive opbevaret sikkert.
📍 16. - 19. århundrede e.Kr. - Genopdagelse og undersøgelse
Arkæologer begynder at udforske og dokumentere katakomberne. Pave Gregor XIII bestiller undersøgelser af disse underjordiske steder, mens Kapuciner-krypten - udsmykket med brødrenes knogler - bliver et hjemsøgende memento mori.
📍 20. - Det 21. århundrede e.Kr. - Bevaring og turisme
Vatikanet og de italienske myndigheder restaurerer og beskytter katakomberne og gør dem til en attraktion, man skal besøge. I dag giver de et sjældent indblik i det tidlige kristne liv under Roms overflade.
Detaljeret historie om romerske katakomber